Jeg kunne IKKE mærke ‘Et Dukkehjem’ på Det Kgl.

Foto: Catrine Zorn

Først 2 ting.
1: Alle 5 spillere er på scenen hele tiden. Det fungerer godt. Det er vores hovedpersoner: Ægteparret Nora og Thorvald. Og det er en ven, en kollega, en veninde. De tre sidste flexer ind og ud mellem rollerne og forvandler sig indimellem til parrets tre børn. Elegante transformationer. En god ting.

2: Rekvisitten ‘sne’ fungerer også, bortset fra, at den bliver brugt igen, igen, igen og igen, hvilket simpelthen bliver for meget. De kaster rundt med sne. De smider sig i sne. De kælker på sne. Sneen daler. Sneen plumper ned. De leger med sne. De elsker med sne – se foto. De får hele tiden sne i munden. Og i slutscenen hvor Nora er nøgen og fri…. gæt…. så daler sneen ned over hende, mens hun danser lykkelig…(host…kliché). Sne med (virkelig meget) sne på. Irriterende ensformigt, synes jeg. Jeg er med på, det er ‘nordic’ og passer godt til både norske Ibsen og varm kærlighed, der køler af…men ja… too much og ‘kill your darlings’.

Men det allerværste er, at jeg ikke føler noget. Jeg var så skuffet, at jeg kunne tude. Jeg elsker nemlig Ibsens gamle klassiker om Nora, der opdager, at hun ikke aner, hvem hun egentlig selv er. Nora, der ofrer sig for kærligheden. Nora, der fejlagtigt tror, at hendes Thorvald vil gøre det samme. Nora, der bliver vækket af sin naive og barnlige søvn og må tage drastiske beslutninger for at finde ind til det ægte, hun rummer, men har forsømt.

Her kom alt dét bare slet ikke til sin ret. Jeg synes, de bedste præstationer tilhørte birollernes…

Her er billetter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *