Længe siden du var i teatret?

Måske vil du egentlig gerne i teatret, men kommer bare aldrig afsted. Måske blev du skuffet sidst. Eller det virker på en eller anden måde uoverskueligt.

Hvis du har lyst til at give det en chance mere, vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg leder hele tiden efter det, der er godt. Det, der rykker noget. Får mig til at føle noget. Noget, der ikke er kedeligt. Råbeteater. Overdrevet teatralsk. Kunstigt eller mærkeligt for at være mærkeligt. Noget, der gør mig klogere. Eller gladere. Eller bare begejstret.

Måske står du og mangler lidt tip fra en, der har fundet noget, der er værd at bruge tid på? Det håber jeg. Det kan jo være, du ender med at blive ligeså teatertændt som mig. Det kan også være, du allerede er hooked. Og så kan vi jo udveksle tips med hinanden.

Den lange, grundige, klassiske anmeldelse finder du mange andre fine steder. Her får du i stedet et hurtigt tip, fordi jeg gerne vil dele det gode. Eller en hurtig ‘dont go’, fordi jeg ikke vil slide på din lyst til teater.

Min plan er at se tre forestillinger hver måned og give dig et par hurtige pejlemærker, så du kan finde det ægte gode. Jeg ser de stykker, jeg har lyst til og lover at fortælle, om stykket er mørkt, lyst, let eller lystigt. Og fremfor alt, om det i mine øjne er værd at se.

Måske har vi samme smag.

Gode hilsner
Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *