De spiller godt. Og ikke så kunstigt, som jeg synes, man lidt for ofte oplever på Det Kongelige Teater. (Der bliver råbt en del på den scene, føler jeg. Så alle kan høre det, der bliver sagt… eller noget.)
Men denne forstilling er mere ‘ægte’ spillet i mine øjne. Især Olaf Johannessen er rørende, stærk og stolt som Cyrano. Og hvis du er til et klassisk drama om krig og kærlighed, så har du en god oplevelse i vente her.
Flotte kostumer, mega lækker og prof scenografi – (her har Det Kgl. jo altid noget særligt at byde på) – en vedkommende og evigt aktuel historie om hjertet og det, vi begærer og tror, vi begærer. OG så altså et hold virkelig habile spillere.
Det er godt.
Du kan se det i Katrine Wiedemanns habile iscenesættelse indtil den 15/2.