Sej ‘Bonnie og Clyde’ på Betty

Ja! Du kan roligt gå ind og se det. Det er ret godt. Masser af rå og dydig dans. Fed scenografi. Gode kostumer og musik, der fylder og funker flot. Og så er det nyt, at der er danseteater på netop Bettys skrå brædder. Det er sgu cool.

Starten er virkelig NICE med indledende tekster på store skilte, der falder ned fra himlen. Love that! Derefter svandt min begejstring lidt et øjeblik, før den igen kom op at ringe. Måske fordi det er dans.

Kender du ikke det, når man ser en asiatisk film og lige skal vænne sig til sproget, før man kan trænge rigtigt ind bag det? Sådan havde jeg det lidt her, hvor spillerne kommunikerer med ganske få replikker og meget mere krop. Men jeg kom hurtigt med igen. Intensiteten stiger undervejs, og jeg er især vild med den mest intense sidste halvdel.

Min yndlings-scene er den, hvor de to elskende giver hinanden lussinger i desperation, men ender i en øm dans. Uh, der var lige et moment, der fik mit hjerte til at slå et ekstra slag.

Og så kunne jeg slet ikke stå for hende her. Godt nok noget af et energisk lille springløg. Og vildt dygtig.

STEPHANIE NGUYEN. FOTO: CATRINE ZORN

Konklusion: Det er godt det her. Det er underholdende. Ikke så meget føle dybe ting. Men masser af dyb imponade over alt det, de her mennesker kan med deres kroppe. Hele salen stod op og klappede til sidst. Det kommer du sikkert også til.

Stykket går til 1. februar – du finder billetter her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *