‘Væbnet med Vinger’ om Strunge på Sorte Hest

Stykket handler om digteren Michael Strunge. Det er et kæmpe plus i min bog. Jeg ville bare ønske, de dragende ord havde fået meget mere plads i denne forestilling.

I stedet drukner de i en masse unødvendige kostumer, triangelspil, sange og kropslige udtryk, der flere gange virker malplaceret. I det hele taget fylder iscenesættelsen alt for meget, synes jeg. Hvorfor ikke vove at lade ordene leve og stå mere alene? Kunne have været stærkt at mærke, sanse og føle i stedet for blot at kigge på.

I de (få) øjeblikke hvor ordene får plads, bliver det hele pludselig vedkommende, dragende og intenst. Og man mærker skuespiller Christian Gade Bjerrums tydelige talent. Han leverer noget af en kraftpræstation, der desværre drukner lidt i larmen.

Stykker spiller for sidste gang på lørdag, du kan købe billetter her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *