I love Dick på Husets teater er alt det, jeg er imod – sorry

På forhånd undskyld til jer, der er med. Og heldigvis blev der klappet igennem, så der er jo folk, der kan lide det…(?) Men jeg kan virkelig, virkelig ikke. Eller også er jeg simpelthen for dum til at forstå teater på så højtravende et intellektuelt niveau. Måske.

Uanset hvad repræsenterer dette stykke præcist den slags teater, jeg så inderligt hader. Lige så stærkt jeg kan ELSKE teater, lige så voldsomt kan jeg hade det. Jeg var rasende bagefter. Ved godt det er skørt, men føler det meget stærkt. Og her havde jeg det, som om jeg sad midt i kejserens nye klær’.

Jeg synes, det her stykke er falsk, kunstigt, over-intellektualiseret, fuldstændig uforståeligt og ekstremt kedeligt. Der er så mange lange vanskelige ord, at skuespillerne snubler i dem igen og igen. Det kan man ikke bebrejde dem.

Jeg kunne ikke mærke noget. Jeg blev bare mere og mere irriteret. Hvorfor skal de spille så kunstigt? Hvorfor kom der pludselig en masse tøj ud af et vindue? Hvorfor smurte hun farve i hovedet? Hvorfor vaskede hun det af igen? Hvorfor var lyd-universet så malplaceret?

Hvad siger I, det her stykke handler om? Nogen, der keder sig? Revolutionær kunst? Noget med en cowboy, som en kvinde gerne vil behandles dårligt af? Og pludselig er hun psykisk syg? Hvad? Jeg fatter INTET.

4 tanker om “I love Dick på Husets teater er alt det, jeg er imod – sorry

  1. Hahaha jeg skal ind og se I love Dick på lørdag. Nu ved jeg ikke helt om jeg er blevet endnu mere nysgerrig eller bare gruer for det… :))

  2. Og så er det min tur på næste onsdag – min teatergruppe har allerede rundsendt virkelig dårlig anmeldelse fra JP. Nu har de også fået link til Tines Teatertips. Vi gruer sammen og har planlagt at nå 2-3 drinks i Underhuset FØR stykket – og en GT efter. (Kræver måske ligefrem en fridag dagen efter 😀

    1. Ha ha, drinks før og efter lyder som en svært god idé. Måske kan I få lov til at tage noget med ind også. Det kan blive lidt langt…

Skriv et svar til Tine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *