Tynd Dødsangst i Galop på Sort/Hvid

Rammen er fed. Der er virkelig lagt op til noget ganske særligt.

Vi ved, at vi bliver hentet i bus ved teateret Sort/Hvid i kødbyen, og at vi skal køres ud i en skov til et hemmeligt sted, hvor forestillingen vil foregå. Alle virker ret spændte og glade. Det er lidt vildt.

Bussen er pyntet med farvede silkebånd og guirlander, der leder tankerne hen på meksikanernes festdag for de døde. På dit sæde ligger en blyant og en brochure med spørgsmål om din egen død og ønsker til din begravelse, som du kan tage stilling til, mens du lytter til dødsmetal og tager en slurk af den flaske tequila, der bliver sendt rundt.
Snart når du og de andre frem til skoven. I går i fælles flok ind i mørket, til I kommer til en lysende firkant med bitte-små skamler omkring.

Og så slutter det sjove, hvis du spørger mig.
Klip til… at du sidder i silende regn og venter på, at der skal ske noget spændende. I stedet står der et spøgelse, en vædder-brude-enke-dame, et skelet og en uhyggelig klovn og tæller til én på tysk. De råber ‘EINS’, mens de flagrer med farvede pom-pom’er. (Suk)

De fire spillere fortæller på skift om hver deres dødsangst i historier, der slutter, før de bliver rigtigt interessante. De sætter sig ned og spørger publikum, hvad der skal ske ved deres begravelse. Og mod slutningen begynder spøgelsesfyren ret umotiveret at grave sin egen grav. Han siger hverdagsagtigt, at han har lidt ondt i ryggen og beder en fra publikum om at hjælpe med at grave. Og så venter vi igen i regnen. Vi venter på, at hullet bliver færdigt, og han lægger sig ned i det. Vi ved ikke hvorfor.

De tre andre spillere keder sig også, ser det ud til. Så skovler de jorden på ham og løber ud i skoven. Og så venter vi igen. Indtil en fra teamet må træde ind og sige, at nu kan vi gå tilbage til bussen. Nå. Er det slut? Den havde ingen lige fanget. Vi sjokker tilbage til bussen.

Godt nok noget af en fuser
Emnet er jo fedt. Kunne man ikke have researchet på ritualer og traditioner omkring død og begravelser i andre lande og kulturer? Eller have indsamlet tanker og historier fra flere forskellige mennesker herhjemme? Det virkede privat og meget, meget tyndt. Og som om castet havde forelsket sig så meget i rammen og ‘begrav-mig-levende’-idéen, at de helt havde glemt, de også skulle lave en god teaterforestilling.

Jeg er sikker på, der er andre, der kan lide det meget bedre end jeg. Og tak for den fede ramme og for at tage emnet op. Stykket går til den 14. sept.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *