Bestemt. Teater er sjovt og lærerigt og inspirerende for dine børn. Men det er ikke kun det. Det er meget mere. Det er bonding for life!
Bonding mellem dig og dine børn
I en time eller to træder I ind i det samme univers. Ingen af jer ved, hvad der kommer. I er spændte. I har glædet jer, og nu er tiden kommet. Det sker lige om lidt. I træder ind i teatersalen. I ser scenen, der måske allerede røber lidt af den stemning, der snart skyder fortællingen i gang. Det kan være, der er farver og ting og musik. I finder jeres plads og ser på hinanden. Er der sommerfugle i maven? I ved, I er der sammen. I har hinanden. Alt er godt. Nu sænker mørket sig et øjeblik, før der igen kommer lys. Og så begynder det. Dét eventyr, I nu skal opleve – sammen.
Undervejs reagerer I på det, I oplever. I fanger hinandens blik i skumringen. I griber hinandens hænder, når det bliver skræmmende uhyggeligt eller sørgeligt smukt. I lærer noget om hinanden. I griner over det samme. I bliver overraskede, når den anden griner over noget bestemt. I sidder tæt.
Bagefter deler I oplevelsen en gang mere. I taler om det, der var allerbedst, mest sjovt og særligt skræmmende. I bliver klogere på, hvad den anden tænker. Hvordan den andens fantasi digter med og imod. I spejler jer i det, I har set. I er uenige om det og enige om det, og det udvider jeres gensidige forståelse af verden, og af dén de andre er, og dén I to er, og dén I er hver for sig.
Senere vender oplevelsen tilbage til jer som en fælles referenceramme. Når I oplever noget andet, der minder jer om den. Når I kommer I tanke om den dag, I sad der, og monsteret pludselig brølede, katten kom hjem, eller trolden blev bange. Måske bruger I eksempler fra stykket, når I skal forklare, en tanke I har, noget I er bange for, glade for eller noget I ikke forstår. Det kan I, for I var der begge to. Og historien I hørte, er nu en del af jer. For altid.
I dag er mine to drenge 21 og 23. De kan stadig huske en del detaljer fra oplevelserne, vi dele på Det Lille Teater, Zangenberg, Anemone teatret, Folketeatret, operaen og Det Kongelige Teater. Men vigtigst af alt, de kan huske det fællesskab, det gav os. Og i en verden hvor vi har hver vores adskilte børne- og voksenliv med institution, skole, spejder og skærmtid overfor arbejdsplads, pligter, pilates og parforhold er det endnu mere vigtigt at sætte tid af til de virkeligheder, vi kan træde fokuserede ind i sammen som voksne og børn.
Det er stadig noget af det bedste, vi ved, mine store drenge og jeg. At dele historier, andre fortæller os. At diskutere dem bagefter. At digte videre på dem. At fortælle hinanden om os selv igennem dem. At huske dem, hade dem, elske dem, forbedre dem i fællesskab. At nyde hinandens selskab og bonde omkring alt det, teatret det giver os i gave.
Her kan du også læse dette indlæg på teaterbilletters subsite teaterspot.